Storbladet hybrid stedsegrøn
-
Rhododendron "Metallica"
Lys blå-violette kronblade med mørk purpur gane. Ny i sortimentet så endnu få erfaringer med hårdførhed og ingen i testhaven endnu. Forventes stærk med Peter Alan, som den ene forældre.
Vis detaljer
-
Rhododendron ”Rasputin”
Blomsterne viser sig i maj – juni og er trompetformede med bølget kant. De er violetblå med en stor brombærfarvet til sort ganeplet.
Efter 10 år bliver den ca. 110 cm høj og ca 130 cm bred. Den har en bred opret busket vækst. Bladene er elliptiske og mørkegrønne.
Planten holder af halvskygge til sol. Den betegnes som værende særdeles hårdfør og har klaret de 4 hårde vintre i testhaven med kun lidt gul-farvning i løvet.
se historie under foto
Vis detaljer
-
Rhododendron ”Tamarindos”
Blomsterne viser sig i maj - juni og er bred trompetformede med en kruset kant. De er violetpurpur farvede med en stor gulbrun ganeplet på en lysere baggrund så den fremstår meget tydeligt. Blomsterknoppen er mørk violetpurpur.
Efter 10 år bliver den ca.130 cm høj og ca 160 cm bred. Den har en opret bred og løs vækst. Grene uden blomsterknopper kan med fordel knibes lige før nyvæksten starter så de deler sig noget mere. Bladene er eliptiske.
Planten holder af halvskygge til sol. Kan tåle ned til –25°C. Klarer en plads med vind og fuld sol i testhaven med mindre bladskader i hårde vintre.
se historie under foto
Vis detaljer
-
-
-
Dyb violet med gul gane og hvide støvdragere. Robust plante, som også kan bruges som hæk.
Vis detaljer
-
Rhododendron ”Blue Peter”
Blomsterne viser sig i maj, er lavendelblå lysere i midten og med en brombærfarvet ganeplet og kruset kant. Den blomstrer i ca. 20 dage.
Efter 10 år bliver den ca. 110 cm høj og 170 cm bred. Planten er løs i strukturen og bredtvoksende. Bør plantes lyst for at holde den mest mulig kompakt og mere blomsterrig. Bladene er mørkegrøne halvblanke.
Planten klarer fuld sol uden skader
se historie under foto
Vis detaljer
-
Rhododendron ”Blaue Jungs”
Blomsterne viser sig i juni, er blåviolette med bølget kant og en stor indvendig fløjlsagtig, koksgrå ganeplet
Efter 10 år bliver den ca.140 cm høj og 160 cm bred. Den har en opret bred, ret busket vækst. Bladene er mørkegrønne.
Kan tåle ned til – 18 °C og skal således beskyttes mod eftermiddagssolen i marts-april.
se historie under foto
Vis detaljer
-
Rhododendron Azurro, ponticum hybrid
Blomsterne, der viser sig i maj-juni, er mørkviolette med en stor mørkerød til sort ganeplet og har en kruset kant.
Efter 10 år bliver den ca.110 cm høj og 110 cm bred. Den har en bred busket vækst.
Bladene er mørkegrønne og glinsende.
Planten holder af halvskygge – sol og kan tåle ned til – 24 °C. Er god robust også i fuld sol, men blomsterne holder farven længere hvis plantet i let skygge.
se historie under foto
Vis detaljer
-
Rhododendron ”Alfred ”
Blomsterne, der viser sig i slutningen af maj, starten af juni, er lysviolette med en kruset rand og en grøn-gul ganeplet på en lysere bund.
Efter 10 år bliver den ca.150 cm høj og 160 cm bred. Den er rund opret og god tæt busket
Bladene er krumme og mørkgrønne. De unge skud og bladstilkene er mørkviolette.
Særdeles hårdfør også i fuld sol. Klarer ned til – 24 °C
se historie under foto
Vis detaljer