Detaljer
R. bureavii (Taliensia) (-25 C) Hillier form. Denne tiltalende form af arten danner en mellemstor tæt busk med mange hovedgrene. Bladene er læderagtige, dybt flaskegrønne, og med et tykt uldent filtlag på undersiden, som under udviklingen skifter farve fra gyldentrosa til mørk rødbrunt. En særlig attraktion ved denne klon er det svagt vredne blad, som præsenterer bladenes farvekontrast på en noget dekorativ måde. Den her omtalte form er blomsterdygtig omend ikke særlig villig, ind imellem præsenterer den nogle få, stilfærdige klaser af prunkløse hvidligrosa blomster med røde pletter i apr-maj. Een af de smukkeste bladplanter i taliense-serien. Yunnan (Wumang Shan/Wumen Shan/Wumeng Shan mm.) ved 3350-4200 m.
Tue Jørgensen