Detaljer
Erica x darleyensis: er fællesbetegnelsen for et halvt hundrede hybrider mellem erica carnea og erica erigena. Disse er ikke helt så hårdføre som erica carnea, men i langt de fleste tilfælde kommer de godt igennem de danske vintre. Hovedparten af sorterne er kraftigt voksende og rigt blomstrende. De er lette at dyrke og meget tolerante over for afvigende jordbundsforhold, hvor andre lyng dårligt kan vokse. Fra sort til sort varierer farven fra helt hvid til karmin rosa, og blomstringstidspunktet er tidlig forår.