Detaljer
Forædler: Waterer, A. , Knap Hill, Surrey , UK, 1850
Forældre: udvalgt form af vildarten Rh catawbiense fra Appalacherne i North Carolina, USA.
Tillæg: Skjølberg: Rhododendron catawbiense stammer fra bredderne af Catawba River i North Carolina, hvor den vokser i mellem 1200 og 2000 m højde. Den plante vi kender fra planteskolerne i dag med tilnavnet ‘Grandiflorum’ er enten en hybrid eller en selekteret klon af selve arten.
2 store planteproducenter har arbejdet med planten helt tilbage i Tiden. Den ene er den tyske virksomhed R. Seidel ved Dresden, som i 1809 indkøber vildartsmateriale til sin produktion. Han får held med sit første kryds, som han kalder R. ‘Morelianum’ i 1820. Det er en krydsning mellem R. catawbiense (USA) og R. ponticum (Europa). Mig bekendt findes planten ikke mere, ud over hvad der måske måtte stå af de oprindelige planter i området omkring Seidel’s planteskole, som stadig eksisterer. Den anden producent er A. Waterer, Knap Hill Nursery i Surrey i England. Herfra stammer den plante, som vi den dag i dag kan købe under navnet Rhododendron catawbiense ‘Grandiflorum’ Som tilnavnet henviser til, er det en særlig storblomstret form. Om det så drejer sig om et kryds frem og tilbage mellem forsk. R. catawbiense, eller en udvalgt form, eller i sidste ende med en “fremmed” forældredel, vides ikke. Waterer’s planteskole markedsfører planten før 1850. Det vides, at der forinden har været flere farvenuancer, hvorfra denne altså er udvalgt. I skriftligt materiale fra omkring 1950 anføres det, at en af de oprindelige planter fra denne produktion stadig skulle leve på planteskolens besiddelser. Om det er tilfældet i 2013, kan jeg ikke få verificeret.