Planter afhentes i vores plantecenter på Snubbekorsvej 20D i Taastrup Tlf 61 68 74 04

Småbladet stedsegrøn intro

Flere visninger

Småbladet stedsegrøn intro
120,00 kr

Lagerstatus: På lager

Gruppen Småbladede stedsegrønne rhododendron har jeg ladet indeholde både små vildarter og hybrider af disse for at gøre et overblik lidt lettere.
De små stedsegrønne er typisk planter, som i naturen dækker hedearealer i højfjeldet lige over skovgrænsen. Fra naturens side er de således normalt dækket med sne om vinteren, hvilket jo ikke altid er tilfældet her. Mange af dem er dog fuldt hårdføre også her i landet, men nogle kræver en skærmet plads beskyttet mod den hårdeste forårssol eller et par beskyttende grene, når sneen ikke skærmer og jorden er frosset. Om sommeren er der i det store hele aldrig problemer med for meget sol. Til gengæld er nogle få af dem lidt sippede mht. hyppig fugt og godt dræn, hvis de i naturen har tilpasset sig områder med hyppig regn og en bund meget rig på grus og skærver.
Blomstringen falder for mange af dem ret tidligt på sæsonen her i lavlandet - typisk i slutningen af april, da sommeren i højfjældet jo er meget kort og de derfor har travlt med at blomstre så snart vejret er stabilt frostfrit. Til gengæld har nogle af familierne en tendens til at blomstre med en del af de nye knopper i august-september. Særlig villige hertil er planter i lapponicum gruppen, men også prostratum, keleticum og dauricum er flittige til at blomstre om efteråret sammen med camtschaticum.
I gruppen af småbladede rhodendron er der en hel del med duftende løv, en duft som bliver frigivet ved berøring af løvet. Dette kan anvendes som bidrag til en dufthave. En plante som Rh groenlandicum har deraf fået tilnavnet Labrador-te, da indianerne påståes at have brugt afkog heraf til at drikke. Ligeledes siges vikingerne at have brugt blade af mosepost (gror vildt enkelte steder i Danmark og ellers længere nord på i Skandinavien) - nu Rh tomentosum til at sætte lidt ekstra smag på den søde mjød.
Lagt de fleste planter i denne gruppe er lave, så sneen i højfjældet ikke ødelægger dem om foråret, vi har dog medtaget enkelte, som bliver noget højere også - heriblandt Rh. dauricum, som bliver 100-150 cm høj
Beskrivelse

Detaljer

.
Yderligere information

Yderligere information

Farve Ikke tilgængelig
Højde 10 år Ikke tilgængelig
Duft I blad
Indument Nej
Remontering Ja
Høstfarve Nej
Blomstringstid Ikke tilgængelig
Størrelse salg Ikke tilgængelig
Bedømmelser