Planter afhentes i vores plantecenter på Snubbekorsvej 20D i Taastrup Tlf 61 68 74 04

Blåbær

Blåbær er lækre bær både til at spise direkte fra busken og som syltetøj til brød eller pandekager.
De vilde danske blåbær (Vaccinium myrtillus) er gennemfarvede og har et højt indhold af antioxidanter og gode fenoler, og har en dejlig kraftig smag. Desværre giver de ikke så mange bær på hver busk, så der skal bruges en del for at få nok til syltetøjet. De modner typisk i juli og august.
De amerikanske blåbær (Vaccinium corymbosum (highbush) og angustifolium (lowbush) giver et betydelig større mængde frugt, men med knap så kraftig en smag og mindre indhold af antioxidanter. Da de amerikanske blåbær er krydsninger af forskellige arter blåbær, fås de med forskellige tidspunkter for modning - fra starten af juli til slutningen af september. Ligeledes findes de i flere strørrelser - fra 1 til 2 meter høje på 10 år. Man kan således vælge planter, som passer til pladsen og det tidspunkt man typisk vil være i haven og kan plukke dem mens de modner. Når planten har nået en god størrelse kan man holde den ung ved at beskære den: hvert tredie år fjernes ca. en trediedel af de gamle grene nær ved bunden, så der bliver plads til nyvæksten.
Blåbær trives bedst på en fugtig - men ikke drivvåd - surbundsjord. For at sikre en god blomstring og bærsætning bør planterne stå i fuld sol.

Tabel Liste

Sorter faldende

10 vare(r)

Tabel Liste

Sorter faldende

10 vare(r)